Loge nr. 13 Venskab, I.O.O.F. 
Bredgade 28,  1260 København K

 
 

 
.
 Logens embedsmænd
.
Aktivitetskalender
.
Hvad er en logeaften?
 .
Odd Fellow Palæet
.
Retur til Odd Fellow Ordenen
.
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Velkommen
til en af Danmarks ældste Odd Fellow loger.





Loge nr. 13, Venskab er startet onsdag den 19. november 1884 i det daværende Odd Fellow Hjem, Nørrevold 23, København K., og var i året 1900 medkøber og er således i dag, medejer af Odd Fellow Palæet i Bredgade, København K.
Logen holder møde hver onsdag kl. 20.00 i perioderne 2. januar - 15. maj samt 1. september - 15. december. 
I sommerperioden arrangeres enkelte udflugter/skovture. 

Der udsendes aktivitetskalender ( mødeplan ) forud for hver periode.

Har logen et foredrag, indlæg eller underholdning som vi mener, at også ikke ordensmedlemmer ville kunne have glæde af at overvære, inviteres vore damer og andre gæster, men bortset herfra kræves der medlemskab af Odd Fellow Ordenen for at deltage i logens møder.
 
 

Hvordan bliver jeg Odd Fellow?

Der er kun få ting, der kræves for at blive Odd Fellow. Du skal være myndig, du skal have et godt omdømme samt ordnede økonomiske forhold, og din ægtefælle/samlever skal, hvis du har en, give sit samtykke.  Desuden forlanges det, at du skal tro på "et højeste væsen som jordens skaber og opretholder".
Da det at være medlem af Odd Fellow Ordenen ikke kan betragtes som at  være medlem af en forening, som du blot melder dig ind i, forlanges det også, at du har en forslagsstiller (proponent) som er Odd Fellow og som kender dig  og mener, at broderskabet er noget for dig.
Skulle du, efter at have læst disse sider, være interesseret i at høre mere om Odd Fellow ordenen og om loge nr. 13, Venskab, er du velkommen til at kontakte en af logens embedsmænd, de vil kunne besvare dine eventuelle spørgsmål, samt oplyse dig om, hvad det koster at være medlem.
 

    Ris og ros til webnovice Jens Peder Andersen